Til unge
Hvad du kan bruge os til
Er du under 30 år og har et forbrug af hash, alkohol og/eller hurtige stoffer kan du kontakte os.
På Perron 3 kan du få hjælp til at komme videre i dit liv.
Du kan have forskellige problemer, der følger med dit forbrug, Hvis det er relevant, kigger vi også på det. Det kan være ting som fx
- Job og uddannelse
- Familieforhold
- Angst/depression eller lignende
- Ensomhed
- Problemer med at styre dit temperament
Uanset hvad der er dit problem, kan du altid kontakte os og få en snak om, hvad du kan få hjælp til. Målet er selvfølgelig, at du får det bedre og bliver glad for det liv, du lever.
Hvad nu hvis ...
Du mangler bolig, penge eller vil have medicin?
Vi råder ikke over boliger, men vi kan hjælpe dig de rette steder hen og gøre en indsats sammen med dig for at dit liv skal falde mere på plads. Eventuel medicin skal du have via din læge, og vi har desuden mulighed for at henvise dig til en psykiater.