Tal med de unge

Det kan synes som et banalt råd til forældre, at de skal tale med de unge, men ikke desto mindre oplever vi på Perron 3 dagligt, at det netop er i kommunikationen mellem forældre og voksne, at det går galt.

Særligt er det svært, når det handler om rusmidler. De unge oplever pludselig at være i en situation, hvor de ikke kan komme til deres forældre med et problem, fordi forældrene reagerer voldsomt, og med skarpe forbud, i stedet for at lytte.

Det er sjældent rusmidlet i sig selv der er problemet. Men det kan være svært, som forældre, at skabe det rum, hvor der plads til at lytte til de unges problemer, uden at man af den grund at acceptere en overdreven brug af rusmidler.

Vi har samlet nogle gode råd til forældre. Her på siden kan du læse lidt om, hvordan du skal forholde dig til, at din teenager er begyndt at drikke alkohol, eller indtage andre rusmidler.

Spørg Perron 3 om råd

Du er også velkommen til at skrive eller ringe til os og få et råd eller en snak.